Tilgivelse er en gave

Tilgivelse er en gave –
til dig selv

 

Vi ved godt, det er bedst at tilgive – Men det kan være svært.
af Victor M. Parachin

 

Da forfatteren Edwin Markham nærmede sig pensionsalderen, opdagede han, at en mand, han havde betroet sine økonomiske midler, havde sat alle pengene til. Markhams drøm om en tilværelse som velstillet pensionist forsvandt som dug for solen.

Han begyndte at gruble over uretfærdigheden og tabet. Hans vrede og bitterhed tiltog voldsomt. En dag fandt han sig selv i færd med at tegne cirkler og streger på et stykke papir i forsøg på at dulme sit indre oprør.

Til sidst konkluderede han: ”Jeg må tilgive ham, og jeg vil tilgive ham.” Han så ige på sine streger og skrev (frit oversat): ” Han trak en streg og skød mig ud; kætter, rebel, den dumme stud. Min kærlighed og jeg havde kløgt til at vinde; vi dannede en cirkel, hvor han er inde.”

Skønt Markham skrev hundredvis af digte, blev disse ord, som han skrev under denne proces med at tilgive, de mest populære og dem, der blev husket. En kolossal kreativitet var blevet frigjort i ham i det øjeblik.

Forfattere og indviede iblandt os har længe vidst, at dét at tilgive udløser stor helbredende kraft. Præsten og forfatteren Charles Fillmore anbefalede tilgivelse som den mest effektive måde at genoprette indre harmoni og balance på:

”Der findes en mental behandling, der med garanti kan kurere enhver sygdom i kroppen: Sæt dig en halv time hver aften og tilgiv enhver, som du har haft ond vilje eller anden antipati overfor”, skrev han.

Men tilgivelse altid har været en vigtig del af religion og etik, er det først for nylig, at psykologer er begyndt at opdage den kraft som psykoterapeutisk værktøj. Fx viste tre undersøgelser, at testpersoner, der led under tidligere uretfærdigheder (bla. incestofre), fik det klart bedre, da terapeuten lærte dem at tilgive.

Skønt stadigt flere rådgivere anbefaler at vi tilgiver dem, der har såret os, finder mange det svært.

Her er ti retningslinjer:

  1. Uddan dig selv i tilgivelse
    Ifølge ordbogen betyder tilgivelse: ”At give afkald på vrede eller ønsket om at straffe; at undskylde; at se bort fra en krænkelse; at slette en gæld.” Formålet med tilgivelse er altså at give slip på en smerte og komme videre i livet.

Gå på biblioteket og find bøger og artikler om tilgivelse, så du forstår forskellen mellem sund og usund tilgivelse. F.eks. pointerer psykologen Robert Enright, hvad sand tilgivelse ikke er:

  • at glemme. Hvis du blev så såret, at det kræver tilgivelse, glemmer du ikke hændelsen.
  • at undskylde eller se igennem fingrene med. Det forkerte skal ikke benægtes, bagatelliseres eller retfærdiggøres.
  • at forsone. Du kan tilgive krænkeren og stadig vælge ikke at genetablere forholdet.
  • en svaghed. Du bliver ikke en dørmåtte eller immun over for ondskab.

 

  1. Rens dine tanker hver dag.

Hos blomsterhandleren lagde jeg engang mærke til, hvordan ejeren minutiøst fjernede små klæbende insekter fra en potteplante én for én. Skønt processen krævede flere timers koncentreret indsats, fik han befriet planten for det, der ellers ville have ødelagt dens vækst og skønhed.

Der er en nyttig lektie her til vores daglige liv. Den eneste måde, vi kan holde os selv fri for generende mentale angreb, er ved at bruge et par minutter hver dag på at rense vores tanker.

Er der nogen, der har krænket dig med en kommentar ? Er du blevet fornærmet i andres påhør? Undlod en ven at gøre noget for dig?

Pluk hver eneste fornærmede tanke væk fra dit sind, ligesom blomsterhandleren skaffede sig af med insekterne, der var ved at ødelægge hans smukke blomst. På denne måde forhindrer du, at en lille irritation udvikler sig til en dybfølt vrede og intenst had.

 

  1. Øv dig på de små krænkelser.

For at blive en generøs tilgiver af alvorlige krænkelser skulle du øve dig i at tilgive de lette. Tilgiv øjeblikkeligt de små fejl, du udsættes for fra fremmede – en ubehøvlet ekspedient, en fræk medtrafikant, en læge, der lader dig vente i en evighed osv..

Brug disse hændelser som træning og forberedelse til den sværere opgave med at tilgive alvorlige krænkelser.

 

  1. Se på ordet ”burde” i dine tanker.
    Tilgivelse er langt lettere, når du opgiver de irrationelle forestillinger, der nærer dine frustrationer, din vrede og fjendtlighed; forventningen om, at andre mennesker altid vil handle sådan, som du ønsker det. Pas på de mange ”burde” i tanker og tale:
  • Han burde ikke have gjort dette mod mig.
  • Han burde ikke opføre sig på den måde.
  • Min datter burde have vist bedre.
  • Min søn burde være mere opmærksom mod mig.
  • Jeg har arbejdet hårdt og burde være blevet belønnet.

 

Når som helst du støder på ordet ”burde” i dine tanker eller din tale, så stop op. Sig til dig selv, at det er urealistisk at forvente, at folk altid opfører sig pænt over fordig. Husk dig selv på, at ingen er ufejlbarlig.

 

  1. Forstå at vrede kræver en høj pris.
    ”At bære på nag tapper for mental, følelsesmæssig og fysisk energi. Det besætter dig, gør sig vred og nedtrykt”, siger psykologen Barry Lubetkin og fortsætter:

”Der er en stærk sammenhæng mellem vrede og et bredt spekter af lidelser; kroniske maveproblemer, hjerteproblemer, hudsygdomme m.fl.. Der er ingen tvivl om, at jo mere vrede vi føler indeni, des mere stresses vi.”

Når som helst en fjendtlig eller hadefuld tanke dukker op i dit sind, prøv da at være helt bevidst om den skade, vreden kan påføre dig – endog gøre dig syg.. Lad denne viden motivere dig yderligere til at tilgive og give slip.

 

  1. Husk: Manglende tilgivelse giver andre magt over dig.
    Ved at tilbageholde tilgivelse og give næring til din vrede tillader du i virkeligheden en anden person at have kontrol over dit velbefindende. Det er altid en fejltagelse at lade sådanne negative følelser påvirke dit liv. Tilgiv, og du vil blive i stand til at styre dit liv mod positive tanker og handlinger.

Et godt eksempel herpå var Brooker T. Washington – en frigivet slave, der startede i dyb fattigdom og måtte arbejde allerede som niårig. I stedet for at blive bitter og se sig selv som offer, arbejde han hårdt. Han blev pedel, fik en uddannelse, blev lærer ved et af de første afrikansk-amerikanske universiteter og grundlagde Tuskgee Institute i Alabama.

Hans livslange motto var: ”Jeg vil aldrig tillade nogen at nedgøre min sjæl ved at få mig til at hade ham”.

 

  1. Erkend at nag breder sig.
    Når du ikke kan tilgive en person, kan det brede sig som ringe i vandet og påvirke din familie og dine venner negativt. En kvinde skrev til en brevkasse.

” Jeg har noget at sige til de mange familier, hvis liv påvirkes af skilsmisse. En utilgiven og bitter person, der ikke har sluppet sin modvilje,  kan forgifte en hel familie og spolere ferie og fritid for alle. Jeg ved det. For jeg var sådan.”

Hun forklarede, hvordan hun ikke kunne tilgive sin tidligere mand og hans nye kone, og hvordan hendes børn led under hendes bitterhed. ”En dag efter et meget hårdt nedbrud lagde jeg mærke til smerten i mine børns ansigter. Jeg bad i mit indre om styrke til at forandre mig, så jeg kunne holde op med at såre dem, jeg elskede højest”.

Skønt det var svært for brevskriveren at tilgive, gennemførte hun det og skrev: ”Jeg har fået fred i mit hjerte, og mine børn er lykkelige. De kan nu nyde begge hjem”.

Tilgivelse er en gratis gave, som du kan give dig selv og din familie.

 

  1. Begrav dit nag – bogstaveligt.
    Skriv et brev til den person, som har krænket dig, men send det ikke. Udtryk helt klart og ærligt, hvad du føler, og hvorfor denne persons adfærd sårede dig og gjorde dig vred. Afslut med det klare budskab, at du har tilgivet. Begrav derefter brevet i en potteplante eller ude i din have.

Dette er en kraftfuld symbolsk øvelse, som mange har fået stor hjælp af.

 

  1. Prøv her-og-nu-tilgivelse.
    Lewis Smedes, professor i etik, og forfatter til Forgove and Forgot, fortæller om sit raseri mod en kleppert af en politibetjent, der brutalt havde angrebet hans mere spinkle søn og bagefter anklaget denne for opsætsighed mod ordensmagten.

Selvom anklagen hurtigt blev afvist, kunne Smedes ikke slippe sin vrede og fjendtlighed. Men han erkendte, at den intense følelse påførte ham selv en krise, og han måtte finde en måde at tilgive på.

”Jeg prøvede en teknik, som var i modstrid med hele mit temperament. Jeg tænkte på, hvordan en katolsk præst giver øjeblikkelig syndsforladelse til den angrende i skriftestolen. Og jeg besluttede at give politibetjenten syndsforladelse. ”I guds navn tilgiver jeg dig hermed – gå bort i fred” sagde jeg højt mindst seks gange. Det virkede godt nok til, at jeg kunne komme videre. Jeg følte mig frigjort for flere tommer af had”.

 

  1. Husk altid: Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.
    En tidligere fange i en koncentrationslejr besøgte en ven, som havde delt skæbne med ham.

”Har du tilgivet nazisterne?”, spurgte han sin ven.
”Ja”, svarede vennen.
”Det har jeg ikke. Jeg er stadig besat af had til dem”, sagde den anden.
”I så fald”, sagde vennen stille, ”er du stadig deres fange”.

Historien understreger dette vigtige faktum: Dybest set er tilgivelse en gave, du giver dig selv. Bitterhed og vrede holder dig følelsesmæssigt indespærret. Tilgivelse gør dig fri.

Victor M. Parachin, USA, er præst og forfatter.
Gengivet fra Venture Inward,Dansk Edgar Cayce Skelskabs medlemsblad.
Udgivet med tilladelse fra Nyt-Aspekt